Medlemsblad December

 

Et travlt år i Fuglenes tegn

I forrige nr. af vores medlemsblad" Sangfuglen " bragte vores formand et lille indlæg om mit voliere byggeri.

Nu er jeg endelig færdig med det udendørs anlæg, og vil hermed fortælle lidt om forløbet.

Efter at have talt med mine naboer om at udvide, fik jeg grønt lys til at kunne påbegynde byggeriet.

Alle naboer syntes at det lød spændende, og var nærmest helt overrasket over at de først fik det at vide. Man har jo hørt og læst om uheldige episoder og nabokonflikter, på grund af folk der har fugle i haven.

Efter at have ryddet ca`40 - 45 kvadratmeter tilgroet have, og fået det planeret, kunne jeg så begynde opsætningen af moduler. Hele bundarealet er tråd besat, så alle moduler står oven på trådvæv. det blev til 5 store og 6 lidt mindre volierer i første omgang. De fleste bure har åben tag det vil sige, at fuglene kan sidde og bade i regnvand. Deres soveplads er overdækket med eternit og foderpladsen med lysplader. Jeg valgte at have en bred fodergang, som også er overdækket, og hvor jeg hele sommeren kunne nyde mine prydplanter, som jeg havde sat i forbindelse med mit indvendige fugle rum, fik jeg lavet 2 udvendige sol og regn bure. Det indvendige fugle rum består af 4 volierer, kassebure - sygebure - foder rum med mere. Alle mine tropefugle sidder inde i det dejlige opvarmede fugle rum om vinteren.

Alle mine naboer har igennem hele sommeren fulgt mit byggeri, og alle børn i gaden har været på besøg og prøvet at komme i snak med papegøjerne. Også mange fuglefolk har set forbi. Siden jeg blev medlem af foreningen i 2010, har jeg fået mange dejlige venner, som jeg har lært meget af, og som jeg nyder at være sammen med. Det er altid dejligt at møde i foreningen, og deltage på ture være med til åben hus, møder og meget mere.

Nu ser jeg frem til at kunne holde åben voliere i løbet af efteråret eller foråret.

Mit fuglehold består i dag af Aus. og Indoneskiske  konge parakitter - papegøjer

og tropefugle.

Thordan Nielsen

 

              Referat fra foredraget v/Jørgen Møller Hansen og Søren            Abildgaard den 12. september  2011.

 

Jørgen Møller Hansen arbejder meget med Nordiske fugle, han indsamler alt det foder han kan i naturen, f.eks. brændenælder, her bruger han blomsterne, hvis indehold består af meget silicium, et stof der gør fuglens hud  meget mere elastisk.

Der findes mange græsarter i naturen, som fuglene har gavn af: Raps, hundegræs, skørtidsler, boghvede m.m. de stivstråede græsser er de bedste.

Det er en god ting for fuglene, at spire frøene og samtidig fjerner vandet de svampe der evt. findes i frøene.  PH-værdien skal helst ligge på omkring 5, det kan gøres mere surt ved at tilsætte eddike/cider.

Det er sukker svampen går efter, det er en naturlig del af frø.

Koger vi frøene, fjernes proteinerne. En fugl har brug for 13 % protein og for at yngle skal protein- indholdet være på mindst 16 %. Protein er med til at forbedre fjerdragt og musklerne.

De vigtigste ting for en fugl er: At den får en god og varieret kost, beskæftigelse, at soignere sig, slappe af og sove.

Jørgen Møller Hansen har skrevet mange gode bøger og hæfter, i denne forbindelse har han skrevet to hæfter: Nyttige planter og giftige planter. Her findes en god vejledning af div. planter med underbyggende billeder / illustrationer.

 

Søren Abildgaard startede sit fuglehold i 1967, han har nu sammen med konen, startet en forretning med div. fuglefoder, tilskud og vitaminer.      

Vi fik en god gennemgang af div. frø og fik fortalt om vigtigheden ved brugen af tilskudsmaterialerne,      mineralerne og de vitaminer som Søren havde med, han var specielt stolt af de Chia-frø han solgte, de er meget rige på omega 3 og 5.

           Konceptet er økologisk og afprøvet på Sørens Conurer.

Hvis vi på nogen måde er i tvivl om div. er vi altid velkomne til at ringe til Søren.

  Det var, som altid, et godt foredrag af Jørgen Møller Hansen. Han har en stor erfaring og har afprøvet så mange ting vedr. fugle. Uanset fordragsemner, så bliver man næsten tryllebundet af hans umiddelbarhed, naturlige fortællinger og ikke mindst den behagelige omgangstone.

                     

           Vita Holm

           Sekretær i EOF

 

Velkommen til vores hjemmeside

 

Besøg fra Ikast Fugleforening 20.08.11

Af Birthe Bruun Langhoff

Sommeren viste sig fra sin pæne side da 27 veloplagte og forventningsfulde fugleelskere fra Ikast Fugleforening startede deres besøge i Esbjerg hos Palle Jæger, for at se på hans smukke og ikke helt almindelige parakitter. Da bussen ankom på Havbakken, var humøret højt og snakken gik lystigt på alle fronter. Efter en tur rundt ved voliererne, med mange forskellige, både større og mindre fugle, fasaner og vagtler, blev den medbragt mad fundet frem og alle mand styrkede sig med mad og drikke. Under frokosten blev både fugle og havens planter kommenteret og gode råd om dit og dat blev givet videre. Turen herfra skulle gå videre til Viggo Østergaard, for at se endnu et fuglehold, med noget for både krum- og spidsnæbsfolk.

Dagen forløb, efter både Palles, Viggos og min mening, rigtig godt og jeg fornemmer at alle havde en god og hyggelig dag.