 |
|
|
 |
|
|
Æggeskaller
I de fleste husholdninger, koges der ugentlig æg som pilles og bruges på frokostbordet. Æggeskallerne bliver for det meste smidt i affaldsposen, men hvorfor ikke bruge dem til fuglene i volieren. Æggeskallerne er jo kogte og er derfor bakteriefri. Læg skallerne på et stykke køkkenrulle og lad dem tørre et par dage før du knuser dem. Hvor fint du knuser skallerne, afstemmes i forhold til størrelsen af de fugle der skal spise dem.
Fuglene tager gerne disse skaller, som de grundet sprødheden er nemmere, at optage end ubehandlede strandskaller.
Ingolf B. Andersen
|
|
Køns testning af fugle
Med fjer 160 kr. pr. test alt inkl. Herunder certifikat
Der skal bruges mindst 2 og max. 4 små kropsfjer, der skal trækkes ud på fuglen. Det kan være ryggen, overgumpen eller brystet. Fjerene lægges i en ren plastpose for hver fugl. Posen mærkes, så der ikke kan ske forveksling. Man kan enten lægge en seddel i posen, eller der kan skrives på posen. Der ud over skal der oplyses om fuglens art, dens identifikation via ringnummer, kælenavn eller linende (hvis man ønsker det på certifikatet), samt navn og adresse på indsender.
Efter ca. 14 dage foreligger resultatet, der videresendes sammen med et girokort til betaling. Resultatet står på dansk.
Med blod 100 kr. pr. test alt inkl. Herunder certifikat
Inden der kan foretages en test, skal der rekvireres et glas med et stykke trækpapir samt en fin nål hos nedenstående adresse.
Fuglen prikkes på oversiden af en tå, og den smule blod der kommer ud suges op med trækpapiret, der derefter lægges tilbage i glasset. Glasset returneres til nedenstående adresse sammen med oplysninger om fuglens art, dens identifikation via ringnummer, kælenavn eller linende (hvis man ønsker det på certifikatet), samt navn og adresse på indsender. Der kommer svar pr. e-mail ca. 14 dage efter, og det videresendes til indsender. Der går yderligere14 dage før der kommer et certifikat der så videresendes sammen med et girokort til betaling.
Alle resultaterne kopieres samt databehandles således, at der siden hen kan rekvireres en kopi af en test uden ekstra omkostninger. Ligeledes kan man ved henvendelse få oplyst, om en fugl er testet tidligere.
Der laves blindtest for at kontrollere de to institutter (Tyskland og Sydafrika), som anvendes til testningerne. Betalingen skal først finde sted efter en positiv test. Giver testen ikke resultat er testen gratis.
Test for sygdomme foretages med fjer eller blod. Ønsker man en test herfor, så kontakt nedenstående adr.
Der sendes test til institutterne hver tirsdag.
Ringsalget, Åvænget 4, 7800 Skive
Telefon 97 54 73 26 (læg evt. besked på telefonsvareren)
|
Grankogler!
Det er ikke et juleflip, at jeg skriver om grankogler. Nej, inspirationen kommer fra et køb af Korsnæb (loxia curvirostra), som jeg var heldig, at støde på hos en belgisk fuglehandler. Fuglene sad i et halvmørkt baglokale, i et lille bur oppe under loftet. Konditionen var god hos fuglene, men til trods for, at det af deres ring fremgik de var opdrættet i 2004, var farverne nærmest som ungfugle. Dette skyldes uden tvivl, burforhold og foder, så ved hjemkomsten kom de i en udendørs voliere (september 06), hvor der i forvejen er europæiske fugle. I volieren er Grønsisken (Carduelis pinuss), Gråsisken (Carduelis f. cabaret) og Jernspurv (Prunella modularis). En sammensætning der går fint sammen og der var unger i volieren i sommer, så der er ingen stridigheder.
Disse fugle bliver foderet med, bl.a. Siskenblanding og Skovfugleblanding (Slaats`s blanding fra Fuglegaarden og det var et foder jeg mente, ville være det rigtige til Korsnæb. De tager da også godt fra sig af frøblandingerne, men begyndte også, at bruge næbbet på min beplantning. Specielt gik det udover fyr og gran, så var det jeg fik den ide`, at de skulle havde nogle grankogler. Tørre kogler fra skovbunden er uden værdi, nej det skulle være friske kogler. Problemet er bare, at grankogler sidder meget højt oppe, når man ikke har vinger. Min bror har (havde) en flot Koreagran og den fik jeg lov, at beskære lidt.
Koglerne blev taget med et lille stykke gren, disse grene slår jeg så på en ½ m rafte, så de danner en lille busk af kogler. Raften hænges så ind i volierens tagtråd og giver stor beskæftigelse for fuglene.
Og det er ikke kun Korsnæb, som koglerne egentlig var tiltænkt, der guffer i sig. De øvrige fugle er også helt vilde med koglerne og kan fint finde de små frø.
Ingolf B. Andersen
Bundstrøelse!
Jeg er tilfældig kommet på sporet af et godt produkt, som bruges til underbunds strøelse hos heste/høns/svin. Et produkt der er 92 % naturfibre og 8 % calciumkarbonat og dermed 100 % biologisk nedbrydelig. Produktet er restmateriale fra marmelade produktion, som er tørret og pulveriseret.
Produktet modvirker svampe og grobund for bakterier og er ideelt binding af ammoniak, er samtidig fugt absorberende. Midlet er SPF-godkendt og benyttes i smågrise produktionen. Hønseholdet har også god erfaring med midlet, som undgår mange problemer med trædepuder, lavere dødelighed og formindsket smittetryk.
Det er min erfaring, at de gode egenskaber også kan gavne fuglefolket. Selv bruger jeg midlet direkte på betongulv i ca.1 cm tykkelse, med kogt bøgeflis over. Tykkelsen af bøgeflis variere alt efter om det er i kassebure eller voliere og hvilke arter der benytter buret. F. eks. benytter jeg hos vagtler ca. 5 cm groft bøgeflis og hos zebrafinker i kassebure ½ cm. understrøelse med 1cm fint bøgeflis over.
Navnet på midlet er StaldSorb og leveres i sække med 400 l, prisen hvor jeg køber det (Cassøe`s frø & dyrehandel Esbjerg 75 150 561) er 89 kr. pr sæk.
Dette er ikke en enøjet reklame for et produkt, men skal betragtes som en oplysning.
Ingolf B. Andersen
|
Ringsav
Det sker, om end sjældent, man skal have fjernet en ring fra en fugl og hvad gør man så.
Ja, hidtil har det kunnet lade sig gøre, at klippe ringen over med en ringsaks, med lidt held.
De ringe vi anvender nu er lavet i et hårde materiale og det er helt fint så kan fuglene ikke klemme dem sammen eller beskadige dem på anden vis. Men hvis man af en eller anden årsag skal havde ringen fjernet, er det næsten umuligt.
Vi har derfor nu indkøbt en ringsav, magen til den man anvender på hospitaler, når der skal fjernes fingerringe. Det er et lille fikst instrument, som ikke kan skære i benet, da savklingen løber i et spor som kun kan komme i berøring med ringen.
Tangen ligger i depot hos Poul Erik Wind og kan lånes hos ham. Fremover vil han også medbringe den til vore møder, så du kan se vidunderet og her vil du også kunne låne den.
Bestyrelsen.
En naturlig " Tre-i-én"!
Naturens fugle har ikke nogen der klipper og filer negle, når de bliver for lange. Negle på naturfugle bliver nemlig ikke for lange, negle og klør slides naturligt til den længde der passer for arten. Alt efter hvor fuglen lever er der noget i biotopen der holder neglene nede. Fugle der lever i rørskove f.eks. sliber deres klør hver gang de sidder på tagrørene, som indeholder kisel der virker som slibemiddel. Andre lever i bjergegne og lander ofte på sten, det sliber også neglene og sådan er der utallige måder, som fuglene i naturen kan holde klør i den rigtige længde.
Når vi holder fugle under beskyttede forhold i voliere, kan vi let efterabe naturens system på det felt. Hvis du rundt om din skål med drikkevand/badevand ligger sten, gerne store sten som fuglene skal lande på for, at komme til vandet, vil de hver gang de drikke få slebet klørene. Du vil også opdage, at stenene bliver brugt til, at slibe næbbet.
Hvid du er rigtig smart, drysser du nogle frø mellem stene og der går ikke lang tid før der vokser en frodig grøn oase op omkring drikke/badevandet, det har fuglene også stor fornøjelse af og så ser det også pænt ud.
Ingolf B. Andersen
|
|
|
 |
|
|
|